| |
|
Huse fra 1990'erne til i dag
Huse opført i denne periode er præget af, at byggemulighederne har udviklet sig, og husene er derfor karakteriseret ved at være mere individuelle end tidligere. Generelt kan de karakteriseres ved, at energien er udnyttet bedre. Denne udnyttelse kan være rumfordeling med forskellige temperaturer, store, højisolerede glasarealer og rum med tunge overflader, der kan opsamle solens varme. Husene har ofte rum med forskellige rumhøjder og brugsmuligheder. fra små mørke rum til store, åbne og lyse. Det ses ofte, at køkkenet er et åbent fællesrum, hvor der er plads til mange mennesker. Husene er miljøvenlige i konstruktions- og materialevalg, og materialer og overflader er enten langtidsholdbare eller udskiftelige, og der er taget hensyn til materialers og komponenters nedbrydelighed og anvendelse.
Tilbage |
|
|